Bretons
Hunde og hundeavl er nogle gange en bølgedal. Efter flere år med markante hunde på jagt og prøve, så kommer tørken snigende.
Vi valgte at sige farvel til Gribskovens Faru og Gribskovens Bertha i sommeren 2019. Det var gode og solide jagthunde. Aida deltager nu kun som apportør på jagt, da hendes korsbåndsskade gør, at hun ikke tåler større belastninger af højre bagben.
Der er endnu ikke kommet værdige afløsere. Bretonbandens Soleil er en dejlig hund, men hun går stort på åben felt og er noget ulydig. Til gengæld er hun en eminent fuglefinder, som sin mor, Bertha og oldemor, hvilket gør, at hun fungerer fint på vores nye jagt på Gavnø – Basnæs Nord. Hun holder sig i såten og søger gerne tilbage til drevet.
Østfyns Ofelia landede på adressen i december 2020. Hun er nu 14 måneder gammel. Ofelia viser gode takter for apportering. Til gengæld venter jeg spændt på, at hun bliver mere moden og selvstændig. Det har aldrig været standard, at hunden skulle gå lige foran bøssen, ligesom en stødende hund. Nu må vi se. Der er håb endnu.
Måske byder det nye år på en parring med Soleil.
Det meste afkom er ved at være oppe i årene. Der lander af og til en lille hilsen i postkassen. Sidst fra Finland, hvor Nimbus (Aida/Balou i 2018) slår sine folder. Flot hund, som ser ud til at gøre sig fint på jagt i de finske fjelde og skove.
Dværgpinchere
Sara blev parret to gange i 2021, uden resultat. Og da Sara yderligere er blevet parret tidligere år, også uden held, så har vi valgt at trække hende ud af avlen. Saras kuldsøster Rosie forventes at blive parret i løbet af 2022, og de hvalpe som Sara ikke har leveret, det har Rosie! Hun har fået to store kuld, et på 5 og et på 8 hvalpe, så vi ser frem til et nyt kuld fra hende.
Nyeste medarbejder hos Kennel Gribskovens er Billie. Lille bandit, der synes det er hende der bestemmer, men er også meget kontaktsøgende og glad. Billie er efter Gribskovens Daisy og Semper Ante From Russia With Love. Hun udvikler sig fint, dog står hendes ører ikke helt op endnu. Hun bliver 1 år d.7. april 2020.
Tilbage er Daisy, som levet sit eget stille liv. Hun savner sin mor, Twiggy. De var meget tæt knyttet, og Daisy har ikke det samme forhold til Billie eller de andre hunde. Daisy bliver 9 år i juni, og skal heller ikke have flere hvalpe.