Rosies hvalpes 7. leveuge blev en alvorlig affære. 

Chippedamen fra DKK kom med nogle skrækindjagende kanyler med chip, som hun men stor ekspertise skød ind under huden i nakken på alle 5 hvalpe. Kun en enkelt kom med et piv, mens resten tog stikket med overraskende sindsro. Stamtavlerne var klar og blev overdraget inden hun tog afsted igen.

Et par dage senere gik turen til dyrlægen, som havde en fest over 5 meget livlige og nysgerrige hvalpe, som ikke var sådan at holde styr på. Da han havde undersøgt dem alle, var hans kommentar, at alle 8 kugler var faldet på plads, hvilket han mente var meget fint. Alle blev vaccineret, Devil som skal til Færøerne fik lavet et pas.

Turen frem og tilbage i buret i bilen gik fint.

Al spændingen over alle de nye oplevelser skulle leges ud. Hvalpenes leg er blevet vildere og de slås. De skal undersøge alt de kommer forbi, også alle de voksne hunde. Ikke alle vores voksne hunde er lige begejstrede for de små, så der bliver rumlet lidt her og der.

Her kan du se hvalpene i vild leg