Ja, det kan man godt. I hvert fald når man har en lille hund, en dværgpinscher, som i gennemsnit får 3-5 hvalpe pr. kuld

Artikel fra Schnauzer & pinscher, december 2019

Rosie med sine 8 hvalpe - så småt ved at vågne efter narkosenI sommerferien fik vi en hanhund fra et tidligere kuld på besøg, mens familien var på ferie. Vi havde en tæve i løbetid, og vi gjorde meget ud af at holde dem adskilt. Men hvor der er en vilje, er der en vej. Tæven tog sagen i egen hånd, og sneg sig, i et ubevogtet øjeblik, ud i haven hvor hanhunden et øjeblik senere kom ude og tisse.

Hanhunden kom ind, med et mere end selvtilfredst udtryk, smed sig på gulvet og gjorde sig ren. Lidt senere kom tæven ind, med ørene lagt helt ned ad ryggen og krybende langs med panelerne. Jeg vidste udmærket godt, hvad der var foregået, og der var ikke noget at gøre ved det.

 

Dagen efter ringede jeg til dyrlægen: Hej Søren, Rosie vil gerne have en fortrydelsespille. Der var en kort stilhed i telefonen, og så brød dyrlægen ud i latter. Han kunne dog fortælle mig, at der er så mange bivirkninger ved en ”fortrydelsespille”, så det ville han ikke anbefale. Vi aftalte at jeg skulle komme med tæven, når der var gået 25 dage. Som aftalt, så gjort. Men jeg havde haft tid til at tænke mig om, inden besøget. Dyrlægen kunne konstatere at der var hvalpe i Rosies mave. Han fortalte at man kunne fremkalde en abort, men jeg havde på forhånd besluttet, at vi måtte tage de hvalpe der kom; vi vidste jo hvem faren var, så hvalpene kunne stambogsføres. Da Rosie og jeg forlod dyrlægen, ønskede han mig tillykke med familieforøgelsen. Rosie blev meget hurtigt meget stor. Jeg tænkte ikke nærmere over det, for det var hendes 2. kuld. Da dagen, eller rettere natten kom, kom de første4 hvalpe med ca. 20 min. mellemrum. Rosie klarede opgaven med stor koncentration og ro. Da klokken nærmede sig 7:30, var der gået næsten 2 timer siden den sidste hvalp kom.

Casa RosieDet var helt tydeligt, at der vare flere hvalpe i maven. Da klokken blev 8, lå Rosie og små-slumrede med de 4 hvalpe i kurven. Jeg ringede til dyrlægen, som mente, at han kunne hjælpe hende ved at give hende noget ve-stimulerende. Rosie og hvalpene blev pakket i bilen og vi kørte de 10 min. til vores dyrlæge. Rosie fik først en sprøjte, og derefter en til. Men ingenting skete. Jeg blev enig med dyrlægen om at prøve at køre hjem i trygge omgivelser, og se om ikke der skete noget. Rosie var nu meget stresset, og kunne ikke helt finde samme ro som tidligere.

Veerne tog til, men der skete ikke mere. Manden var på vej hjem fra job, og jeg skulle afsted. Manden kom 20 min. efter jeg var kørt. Dyrlægen og manden blev enige om, at Rosie måtte tilses igen. Hun og hvalpene blev derefter pakket i bilen endnu gang, og da dyrlægen mærkede hende igennem, blev det besluttet at resten af hvalpene skulle ud med kejsersnit.

Der kom 4 hvalpe mere. Der var altså 8 hvalpe i alt. Jeg fik løbende billeder og beskeder så jeg kunne følge med. Hvalpene var små, men fine. Dyrlægen ønskede endnu engang tillykke.

8 hvalpe er et meget stort kuld for en dværgpinscher. Jeg var meget benovet over antallet, og at der var ro i hvalpekassen. Rosie derimod, var stresset, matriklens øvrige hunde var på ingen måde velkomne til at nærme sig hvalpekassen, som stod beskyttet inde i en hvalpe-kravlegård.

Der blev sat en tilskåret flyttekasse rundt om kravlegården og der kom også ”låg” på, så der var ro rundt om mor og hvalpe.

Gribskovens TeslaRosie passer ekstremt godt på sine hvalpe. Men selv om der tilsyneladende var rolig tilfredshed i hvalpekassen, så foregik der en kamp på liv og død. En lille fin tævehvalp, som ved fødslen vejede lige lidt mindre end 100 g. kunne ikke hamle op med sine større søskende. Eller måske var hun simpelthen bare for lille? Selv om jeg hjalp hende til at komme til patten, så lykkedes det ikke. Hun døde omgivet af mor og søskende da hun var bare 1½ døgn gammel. To andre hvalpe var også små, og jeg besluttede at købe noget modermælkserstatning, og give dem tilskud. Det er både hårdt arbejde at skulle give så små hvalpe mælketilskud, og meget stressende for mor, at jeg kommer og blander mig flere gange om dagen.

Men begge hvalpe blev fulgt nøje, vejet hver dag, og de tog stille og roligt på. Da de var 3 uger gamle fik de begge Starter Mousse til hvalpe. Så begyndte der at ske en hel masse. De tog mere på, så ikke længere så magre ud, voksede som de skulle og indhentede deres søskende.

Rosie blev ikke mindre stresset efterhånden som hvalpene voksede til. Arret efter kejsersnittet var stort og grimt, og det væskede. Hun fik det renset dagligt, men hvalpene fik tænder og hev i hende. Det gjorde ondt på hende, og hun tilbragte det meste af sin tid i en gammel skuffe, med en pude i, ved siden af kravlegården, hvor hun holdt øje med alt, hvad der foregik rundt om hende. Og når en afhvalpene fik lidt for godt fat, blev hun skarp og ”huggede til”, nogle gange så blodet flød.

Da hvalpene blev 8 uger gamle, blev de hentet en efter en. Da der var to tilbage, ændrede Rosie helt adfærd. Hun gav sig til at lege med dem, sov ”i ske” med dem og var ikke længere skarp.

Gunnar (Gribskovens Turbo) får modermælkserstatningI skrivende stund, er den 6. hvalp blevet hentet, og 1 er tilbage. Der er ro i huset, og nu tid til at kigge tilbage.

Der er ikke nogen tvivl, om at selve fødslen har været en stressende oplevelse for Rosie. To gange afsted til dyrlægen, og 2. gang med et akut kejsersnit til følge. Eftervirkningerne fra narkose og et stort ar har også gjort deres til, at hun fortsat har været stresset.

Antallet af hvalpe, 8 styk, og derefter 7 styk, har været overvældende, hele familien har været travlt beskæftiget med at pusle om mor og hvalpe, lige fra start. Bekymringer har der været mange af, og med hjælp fra vores meget søde dyrlæge og DKK opdrættergruppen på Facebook, har alle klaret sig igennem.

De to små hvalpe, som var meget tynde tog på, og blev lige så aktive og frække som deres 5 andre søskende.

Den ene af dem går stadig her hos mor og resten af den firbenede familie. Turbo (også kendt som Gunnar) var længe om at tage på, han er stadig tynd, men ikke så knoglerne stikker ud. Han kommer til at være her lidt endnu, da han er ”motorisk udfordret”, som dyrlægen udtrykte det. Han er rask, alt er normalt, men hans bevægelser er stadig noget vakkelvorne.

Gunnar (Gribskovens Turbo)Var det så lykken at få så stort et kuld? Hvalpene er fine, har en god psyke og er nu på vej ud i verden. De er havnet i gode familier, som har glædet sig til at hente dem. Men det har ikke været et ”normalt” hvalpeforløb, hverken for mor Rosie, mig eller for resten af hendes menneskefamilie.

Vi har været meget på, taget uendeligt mange hensyn og fundet på løsninger på mange forskellige problemstillinger, som vi ikke har mødt før. Vi gjorde hvad vi kunne, og håber så blot på, at dette kuld hvalpe, kan være i deres nye familier i mange år fremover.