2018.01.31 M 007Gribskovens Maximus er "enebarn" og var hele familiens "lillebror" og måske nok også lidt forkælet. Det var en svær fødsel, og desværre døde Maximus' kuldbror. Han var lige så fin som Maximus, men stod ikke til at rede.

Mor, Gribskovens Daisy var en meget omsorgsfuld mor. Det vides ikke med sikkerhed om hun forstod, at Maximus var alene og havde brug for kontakt, men hun var hos ham altid. Og når hun skulle ud og tisse, så tog mormor Twiggy over.

Maximus er meeeget nysgerrig, intet undgår hans opmærksomhed på hans vej og han løb gerne rundt med ting han fandt (fx sutsko, papir eller sokker). Han har lært alt hvad en dværpinscher skal kunne og vide, fx at slikke tallerkenerne i opvaskemaskinen, at putte i varme tæpper og slå alarm, når der kommer nogen fremmede.
Når han indimellem forsvandt for os, kunne vi som regl finde ham sovende på det varme gulv på badeværelset - og så fik han naturligvis lov til at blive liggende.

Det er en blandet hundefamilie Maximus er vokset op i. Lige fra mormor Twiggy til en lille flok bretonhvalpe, gamle Faru og et par "feriebørn". Det har ikke altid været helt nemt for Maximus, for hans lille størrelse har gjordt, at han tit er blevet løbet over ende, væltet eller kanøflet af de store banditter.

Men uanset hvor meget Maximus har været igennem, voksede han op til at blive en fantastisk lille hund, med sin egen mening om tingene, stor personlighed og  med stort mod på livet.

Her kan du se billeder lige fra da Maximus var helt lille og meget tyk (Vi kaldte ham "Golfbolden" fordi hans mave var kuglerund), til han voksede til og blev en rigtig dværgpinscher :)