Gribskoven's Bertha

Gribskovens Bertha 01.04.2010

Bertha er Kennel Gribskovens egen avl - Tøserunden. Hun er født 1. april 2010, og er efter Bølle og 'Licia og er derfor helsøster til Faru.

Bertha er en meget glad og kontaktsøgende lille hund. Hun er også meget aktiv og undersøgende. Søren havde nær fået morgenkaffen galt i halsen en lørdag morgen, da hun fik fat i et gardin og fik flået gardin, gardinstang og ravplugs ud af væggen og ned i nakken på ham. Hun vil meget gerne løbe rundt med noget i munden, hendes favorit er øldåser. 

Bertha har fået to kuld hvalpe, Madkuldet og de Nordiske Guder.

Resultatliste 

08. april 2017
09. august 2015
17. juni 2015
28. marts 2015
22. februar 2015
27. september 2013
27. september 2013
07. september 2013
21. august 2013
11. august 2013
17. juni 2013
09. juni 13
04. maj 13
03. marts 13
08. september 12
15. juli 12
14. august 11
13. august 11
7. august 11

DJ markprøve
DBK B-prøve
DBK lokal apportpr.
DBK
Lokal prøve Haslev
DBK jubilæumsudstilling BK
DBK Apporteringsprøve
DJ Markprøve Skive
DBK apporteringsprøve
B-prøve DBK
Apporteringsprøve, lokal DBK
FJD udstilling - bk tæver
Apporteringsprøve, lokal
'Lokalprøve Haslev
FJD Markprøve Haslev
ESK apporteringsprøve
DBK udstilling Jylland - jk tæver
DBK´s apporteringsprøve Jylland
DBK´s apporteringsprøve Sjælland 

1. pr. ÅK
1. pr. 
Bestået
2. pr. ÅK
1. pr. ÅK + pokal
Excellent 2. vk
Bestået
2. pr. ÅK
Bestået med Lise
2. pr. 87/44
Bestået 27
Excellent og 2. v.
Bestået 24
1. præmie ÅK (2 x fugl)
2. præmie ÅK
Bestået med 23. point
Excell., 1.v., CK, BIK2
Bestået med 23
Bestået med 22. p p

 

8. september 2012 - Hurra, Hurra og Hurra
B. Bertha slippes på opharvet stub i modvind, her viser den et stort velanlagt bredsøg med passende afstand mellem slagene. Farten er høj og stilen er smuk med høj hovedføring i en kraftfuld og energisk galopaktion. Kontakten er god til føreren. Der ses ingen fugle i slippet. Bertha er ude i yderligere 2 slip hvor søg, fart og stil er som i første slip. I 2.slip på opharvet stub i modvind, kan den holdes for springene råvildt. I 3.slip på stub i modvind, opnår den stand, inden fører når helt op til den, flygter der ret foran hunden en stor hønseflok. Bertha forholder sig komplet i opflugt og skud.

2. pr. ÅK Brian Hinge

Sommer 2012

Bertha har udviklet sig kollossalt i apporteringsdiciplinerne, og kun helt ekstraordinære omstændigheder medførte, at hun ikke kom i mål på DBK´s sjællandske apporteringsprøve - både a- og b-prøve. En længere historie.
Vi har arbejdet på det med fugl, og Bertha har en fin og stram stand. Spørgsmålet er så bare, om hun kan geare ned på marken. Der er stadig fuld fart på den unge dame. Det finder vi forhåbentligt ud af den 8. og 9. september, når hun skal på prøve. Prøvedeltagelsen er dog betinget af, at hun kommer sig over sin nye skade - en kraftig forstuvning i højre forben.

Forår 2012
Bertha startede vildt og blodigt på marken. Lidt ude af hånd. Men, endnu et forår blev godt og grundigt ødelagt, da hun den 3. marts brækkede højre forben, da hun forfulgte en hare i boligkvarteret.
Skinnen er nu kommet af, og det tyder positivt på, at benet heler fuldt og helt. Genoptræning sker ved aktiv apporteringstræning, hvor hun ikke har glemt det hun lærte sidste år.
Bertha virker meget skarp, så nu bliver der arrangeret en træningslejr i august/september, så det med fugle kan komme endegyldigt på plads.
Vi tror fortsat på mirakler.

August/september 2011
Bertha har bestået 2 apporteringsprøver og er blevet højt præmieret på DBK´s udstilling i Nordjylland. Den 31. august havde hun sin første stand for en single agerhøne. Hun går stort og godt på marken.

Udstillingskritik af 14. august 2011:
Hv/so tæve, passende stor, velbygget, med et glimrende hoved med et godt udtryk, god hals, prima overlinie og stærk kryds, meget velformey og veludviklet brystkasse, god underlinie, velvinklet for og bag, gode ben og poter. Gode bevægelser. Godt hårlag.

Excellenet, ck, 1. vinder BIK 2

Juni 2011

Bertha er nu i gang med sin første sæson som unghund. Desværre har hun ikke helt fundet ud af det med at finde fugle på marken. Det er blevet til meget få chancer, så vi tager revanche i efteråret. Hun er en hund af stort format.

Bertha har haft tendens til at galpe i søget, hvilket tolkes som iver og frustration over ikke at vide, hvad hun skal. Det er stille og roligt blevet bedre, og er nu næsten forsvundet helt.

Hun modnes dag for dag, og hun viser gode takter for apportering. Hun apporterer både på land og i vand, så målet er at bestå en prøve i sensommeren.

Bertha er mor til Tøserunden 2010 og Madkuldet 2012, far er Stenhøj Noa