Nej, det er ikke Birthe kjær denne artikel handler om, men Rosies affære med Herman.

2018 IMG 4799I løbet af foråret blev vi kontaktet af Anja og Anders, som spurgte om Herman kunne komme på feriekoloni hos os mens de var på ferie. Vel vidende at vi havde huset fuld af tæver i løbetid i løbet af sommeren, sagde vi ja. For det skulle nok gå, på en eller anden måde.

Anders kom med Herman, som blev mødt af en flok larmende madammer. Det tog han nu stille og roligt. Rosie var højløbsk, og hun og Herman blev skilt ad 24 i døgnet. Et stort hundebur stod i køkkenet, der skiftedes de til at være i, ligesom de skiftedes til at være i stuen, på første sal og ude og gå. Det gik forholdsvis smertefrit. Men aftenen før Herman blev hentet, smuttede Rosie ud i haven selv om Lene sad i køkkenet. Senere skulle Herman ud og tisse, og han travede ud i den lune sommernat. Hvad der derefter er sket, ved kun de to. Ihvertfald kom Herman ind efter noget tid, han så vældig tilfreds ud, smed sig på gulvet og begyndte at vaske sig. Lidt senere kom Rosie, noget slukøret. 

Dagen derpå ringede Lene til dyrlægen: "Hej Søren, det er Lene. Rosie vil gerne have en fortrydelsespille!" Dyrlægen grinede hjerteligt, og forklarede at det ikke var nogen god ide, da der kan være rigtig mange bivikninger. Godt så, så ventede vi altså hvalpe, selv om det ikke var meningen ... 

Rosie blev meget hurtigt meget gravid. Vi gik tur, og da der var blevet høstet, gik vi ned på marken hvor Rosie fik lov til at løbe alt det, hun havde lyst til. Det gik dog ikke så hurtigt, for hun var efterhånden blevet ret tung.

Endelig oprandt dagen, hvor fødslen gik i gang. De første 4 hvalpe kom i løbet af en time. Men så gik det hele i stå. Da der var gået ca. 3 timer efter sidste hvalp var ankommet, blev Rosie og de første 4 hvalpe pakket i bilen og kørt til dyrlægen. Rosie fik en kalkinsprøjtning men der skete ikke rigtigt mere. Lene skulle på arbejde og dyrlægen mente, at det måske kunne gå bedre, hvis vi kørte hjem i trygge rammer. Som sagt, så gjort. Søren var på vej hjem fra arbejde, og fik instrukser om at ringe til dyrlægen senest kl. 12.30, hvis der ikke var kommet flere hvalpe.

Det var ikke sjovt at skulle forlade en fødende mor, som måske havde et alvorligt problem. Men Søren var hjemme 20 minutter senere. Der kom ikke flere hvalpe ud, så Rosie og hvalpene blev pakket i bilen endnu en gang, og så gik det atter afsted til dyrlægen, denne gang med Søren ved rattet.

Det blev besluttet at der skulle laves et kejsersnit, så de resterende hvalpe kunne komme ud i live, og Rosie ikke kom til at lide overlast. Søren var flittig til at sende billeder og beskeder til Lene når han ikke lige agerede assisterende sygeplejerske. 4 hvalpe mere blev det til, 8 i alt! Det er et meget stort kuld for en dværgpinscher. Alle var fine og livlige, dog var der en enkelt lille bitte tæve, der vejede i omegnen af 100 g.

Nu er der gået 2 døgn. Rosie er mor med stort M, hun passer alle hvalpe så fint. Men i morges sov den mindste lille hvalp ind, hun var simpelthen for lille. De 7 andre har taget på, patter og de protesterer når de skal vejes. Men det er gode tegn, de ser ud til at trives. Vi kommer til at følge dem tæt, så vi er sikre på, at de vokser som de skal.

Der er 4 røde hanner, 2 sorte hanner, 1 røde tæve til salg.