smukke, happy go lucky - dværgpinscher GekkoI løbet af sommeren besluttede vi at vores lille polske smertensbarn, Gekko, skulle videre. Med andre ord, så var hendes Patella efterhånden blevet så slem, at hun havde ondt, måske mere end vi egentlig har været klar over. 

Det var egentlig meningen, at Gekko skulle på udstilling, måske blive udstillingschampion, og indgå i vores avl. Men det dur ikke med en hund, som har løse knæskaller. Derfor har Gekko været med på tur, været staldhund og levet det gode hundeliv hjemme.

 

Gekko har hele tiden været en glad lille hund, men hun blev skarp over for matriklens andre hunde, gøede over de mindste ting og kunne ikke klare trapperne til 1. sal. En dag hørte Lene at hun peb mens hun løb, og så blev beslutningen taget. Vi håber at hun kan løbe frit og uden smerter der hvor hun er kommet hen.

Gekko vil blive savnet for sit gode humør og sin trofaste loyalitet for sin familie.