Farvel til Faru og Bertha – sommeren 2019

Så blev det tid til at sige farvel til Gribskovens Faru (DK07505/2007) og Gribskovens Bertha (DK07225/2010).

Gribskovens Faru

Breton Gribskovens Faru i løb på markenJeg har aldrig lagt skjul på, at Faru er den nemmeste hund, som jeg nogen sinde har arbejdet med. Født apportør. Lidt hareglad de to første år, men det kom der styr på. Fantastisk fuglefinder fra dag et.

 

På markprøver har Faru vedvarende vist sit værd. At han ikke kom helt til tops i vinderklasser, skyldes vel en form for ”præstationsangst”! Når vi var afsted på disse prøver, skulle der jo findes fugl, og her sneg sig en form for nervøsitet ind, så det på nogen prøver blev til lidt for mange markeringer og tomme stande. Uanset det, så præsterede han (med forskellig kvalitet) hver gang, og han har på flere prøver vist, at han kunne gå op mod selv de største stjerner.

På jagt var der ingen slinger i valsen. I hans 12 ½ år tror jeg, at jeg har noteret 2 stande uden påvisning af vildt. En solid apportør, som man kaldte på, når andre havde opgivet at finde det forendte vildt. Det er blevet til mange flotte apporteringer gennem årene – især husker jeg en anskudt hare, som blev bragt hjem over en afstand på 1 kilometer. Han kunne følges hele vejen på markerne med haren i gabet.

Faru var hunden, som alle kunne have en rigtig god jagtdag med. God kontakt og tillid til føreren. Det har flere fået gavn af på jagt og prøver. Faru har bestået almen og svær apporteringsprøve med Aage, Oskar og Søren. Han er præmieret utallige gange på kvalitetsprøver med Aage, Lene og Søren, ligesom han har vinderklasseplaceringer med Claus Nielsen, Thomas Stenbek og Søren. Kan det gøres bedre?
Farus præstationer kan du bl.a. se her 

Faru er aldrig blevet brugt i avlen. Det skyldes, at han havde HD D/E. Det har han nu aldrig ladet sig mærke af. Til gengæld satte en forbensskade sit præg på hans formåen de sidste par år. Han var nu fysisk stærk til det sidste. Han fik lige en 2. præmie på lokal prøve i foråret 2019, og selvfølgelig var det ingen sag at bestå en apporteringsprøve i forsommeren. Men, så er det gået stærkt over et par måneder. Problemer med at holde sig tør om natten, samtidig med, at koncentrationsevnen stille og roligt forsvandt.

Faru vil blive savnet – især hans apportering af sko hver morgen. Det har jeg løseligt opgjort til 4.272 gange over årene.

Som Lise siger: ”Manse” er ikke mere!

Gribskovens Bertha

Breton bertha apporterer dueVi har også valgt at sige farvel til Bertha. Bertha har helt fra hvalp af slidt sig selv op med sit fantastiske drive, hvor hun aldrig har sparet sig selv. Dette - kombineret med en lidt flad hofteskål - gjorde, at slidgigten nu efter 9 ½ år satte sit tydelige præg, når hun bl.a. skulle op af hundekurven. Men, når først hun kom i gang på marken, kunne man ikke se noget på hende. Det kunne man til gengæld bag efter, hvor smerterne de sidste par år har været øget i intensitet. Bertha begyndte også at have problemer med at holde sig tør om natten.

Bertha var ingen nem hund. Der var fra dag ét fart over feltet, hvor alt levende i horisonten skulle forfølges. En udfordring af største karat. Et brækket forben før de fyldte 2 år gav et grimt afbræk i træningen/dannelsen, men når det kommer til stykket, så har Bertha vist talentet, ligesom Bertha og jeg havde mange gode timer sammen på jagt, markprøve og apportering. Du kan læse mere om Berthas om min dannelsesrejse her.  (side 68)

I lighed med vores andre hunde – især Faru – var Bertha en eminent fuglefinder. Knap så god en apportør, da hun ikke helt havde samme disciplin på jagt som Faru. Men, som regel kom det meste vildt hjem til gryden. Bertha har bestået både den almene og DBK´s svære apporteringsprøve.

Bertha (og jeg) har spildt en del år, hvis man skal måle det i forhold til deltagelse i vinderklasse, da der gik en del år før en 1. præmie var hjemme. Kun sort uheld medførte dog, at hun ikke fik en 1. præmie på sin første anerkendte prøve i Åben Klasse. Det blev til en 2. præmie. Der gik desværre en del år, før det lykkedes. En lang sej kamp, men ikke uden charme og gode oplevelser, hvor hendes søg på marken periodevis var eminent og af højeste klasse. Det kan aflæses i mange skriftlige kritikker – sammen med alle de knap så gode. Bertha nåede aldrig at blive placeret i vinderklasse!

Selv om der altid var fart over feltet, var Bertha på mange måder en meget dressurbar hund. Det var tydeligt i apporteringstræningen, hvor både Lise, Aage og jeg bestod flere prøver med hende. På marken blev hun i en kort periode udlånt til Palle Larsen, som fik to 2. præmier på anerkendt prøve, ligesom han med Bertha blev pokalvinder med 1. præmie på Haslev Jagtforenings lokalprøve.
Berthas præstationer kan du bl.a. se her

Der er trukket 2 kuld hvalpe på Bertha. Begge kuld har vist gode takter, hvor jeg her skal fremhæve Gribskovens Chilli fra første kuld og Gribskovens Sleipner, hvor sidstnævnte er elitehund i Sverige.

Også ”Bamse” vil blive savnet.