2019 IMG 3900Rosies dværgpinscherhvalpe er nu 1 uge gamle og de er blevet vejet, så vi kan følge med i deres trivsel.

Hvalpene vokser som de skal og tager fint på. Rosie er ikke meget for at forlade dem, og skal bæres ud for at tisse. Hun er heller ikke meget for at vores andre hunde kommer for tæt på. Hun har derfor fået hvalpekassen ind i et meget stort trådbur, så hun og hvalpene kan være i fred for nysgerrige tilskuere, og samtidig er de sammen med os andre.

Hvalpene er i dag vejet til mellem 319 og 341 gram. De er meget ens. Og endnu engang så bliver man forundret over, at sådan nogle små hvalpe kan være så faste og stærke at holde på. Og så varer det ikke så længe før de åbner øjnene.

Navnetema

Som vi har gjort tidligere, så har dette kuld hvalpe fået deres eget navnetema, nemlig Tegneseriehunde. Det var lidt af en udfordring, selv for Søren, som er en ivrig tegneserielæser.

De navne vi har fundet frem er:

Gribskoven's Idefix (Asterix og Obelix)
Gribskoven's Devil (Fantomet)
Gribskoven's Terry (Tintin)
Gribskoven's Otto (Momsemor)
Gribskoven's Ib (Hunden Ib)

 

Her er lidt billeder fra dagens vejning, som skulle gå stærkt, for Rosie bliver næsten helt panisk, når vi låner en af hvalpene.